Politiet: Pas på tricktyve
Nordsjællands Politi oplever en bølge af tricktyverier hos ældre borgere i egen bolig, som begås af grupper af 2-4 udenlandsk udseende mænd og kvinder. Nordsjællands Politi opfordrer derfor ældre borgere, og dem omkring den ældre, til at være opmærksomme og hjælpe hinanden så mistænklige fremmede ikke lukkes ind.
Hvis du eller en omkring dig oplever, at mistænklige personer forsøger at snyde sig ind i boligen, kontakt da straks Nordsjællands Politi på 114.
Sommer springhold for voksne
"Kære alle voksne springgymnastik-interesserede i Ganløse og omegn" - skriver formanden for Ganløse Gymnatsik, Lise Vedel Hansen og fortsætter:
Vi har i år oprettet et sommerspringhold for voksne, som træner tirsdag kl. 18.30-20.00.
Tirsdag d. 22. maj er vores sidste træningsaften, og vi har besluttet at åbne træningen denne aften for alle voksne interesserede.
Kom ned i Ganløsehallen og spring med - prøv det - det er gratis.
Alle er velkomne både dem der har prøvet det før og dem, der er helt nye på en springbane.
Vi opretter et hold for voksne springere til næste sæson - dette er den perfekte aften til at afprøve om ikke det også kunne være noget for dig!
Mvh Lise Vedel Hansen
Formand for Ganløse Gymnastik
Deltag i Ganløse løbet på søndag
"Kom og vær med til Ganløse løbet!
Og tag din familie og venner med, det bliver super sjovt."
Sådan inviterer 3. og 4. klasserne på Ganløse Skole til motionsløb
Søndag d. 13. Maj 2012 kl. 10.00
Løbet starter og slutter ved Ganløse skole
Det koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.
Pengene går ubeskåret til fattige børn i Liberia, så de får en skolegang.
Man kan læse om projektet på www.heleverdeniskole.dk
Ruten er på 5 km i skønne omgivelser. Du må selv vælge, om du vil løbe eller gå, der er plads til alle.
Der er vand-/saftevandsposter, fantastiske præmier og meget mere.
Du kan købe dit nummer hos kontordamerne på Ganløse skole, men du kan også købe dit nummer på selve dagen (men så skal du komme i god tid).
Hilsen 3. Og 4. Klasserne på Ganløse skole
Trafiksikkerhed i Egedal
Skader eller fejl på veje, fortove og gadebelysning kan være til fare for
både dig selv og andre

DN-Egedals nattergaletur
Søndag den 13. maj mødes vi kl. 6.00 ved det store bøgetræ på udsigtspunktet ud for Fyrrebakken ved Vasevej i Bistrup.
Oplev det tidlige fuglekor, deriblandt nattergal, og hør alle de spændende og pudsige historier som fortælles af Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden.
Efter rundvisning i reservatet på et par timer, samles vi ved pavillonen, som ligger smukt midt i området, og spiser vores medbragte morgenmad.
Da det er tidligt om morgenen, vil det være en god idé med gummistøvler til turen.
Vel mødt!
Med venlig hilsen
Søren Vinding DN-Egedal mobil 42317706
Deltag i Blomsterløbet 2012
Søndag den 20. maj kan du deltage i cykelløbet Blomsterløbet, der igen i år arrangeres af Lions Club Ganløse og Allerød.
Vælg mellem fire ruter på hhv 18, 58, 94 og 116 km, der alle begynder og slutter ved Ganløse Mølle. Læs mere på http://www.blomsterloebet.dk.
Fotoet er fra løbet sidste år. Selv om mange ser meget professionelle ud, er der mange børn, unge og motionister, der deltager i Blomsterløbet
efter evne.
Kroen: Party i Provinsen
Så er der atter fest på Ganløse Kro under temaet ”Party i Provisen – part 2 – back to the 80´s”
Festen afholdes lørdag d. 2 juni 2012 med start kl. 18:00 og slut kl. 03.00.
Og der er mulighed for at komme med!!
Deltagerlisten er lang og rygtet om forrige år succes har bredt sig som ringe i vandet, men da der kun er mulighed for at inviterer 160 personer til denne aften, er det vigtigt at du anmelder deltagelse på nedenstående mail.
Kom i sommerform med zumba
Zumba er livsglæde! Det er en kombination af fitness og dans, så man får styrket alle kroppens muskler – herunder lattermusklerne – til eksotiske rytmer fra Latinamerika og Afrika.
Man bliver glad, man får energi, og man kommer i topform.
Er du mellem 12 og 100 år, skulle du måske prøve, om det er noget for dig?
Ganløse Gymnastik har oprettet et sommerhold, som løber frem til pinse. Vi danser mandag fra 20.00 – 21.00, og der er stadig plads!
www.ganlosegymnastik.dk
Foto: Lars Skov fra Frederiksborg Amts Avis
Tak for 500!
Redaktionen siger tak til alle vores fans på Facebook - for at hjælpe os med at nå denne milepæl!




